Virksomhed

GumGum opkøber Playground xyz, en platform til måling og optimering af brugeropmærksomhed

10 min
Del

GumGum er dermed blandt de første ad-tech-virksomheder, der tilbyder måling af kreativitet, kontekst og opmærksomhed på én og samme platform.

Santa Monica, Californien, 16. december 2021 -- GumGum, en global markedsleder inden for medier og teknologi med speciale i kontekstuel intelligens, har meddelt, at selskabet har opkøbt Playground xyz, en global reklameplatform baseret på opmærksomhedsmåling.  Transaktionen blev gennemført med en kombination af kontanter og aktier og vil medføre øget indtjening med det samme. Med tilføjelsen af Playground xyz vil GumGum nu give annoncører mulighed for at måle opmærksomheden omkring deres kontekstbaserede kampagner uden brug af personoplysninger.

»I en fremtid uden cookies eller personoplysninger mener vi, at digital annoncering vil handle om at indfange forbrugerens tankegang gennem en kombination af kreativitet, kontekst og forbrugerens opmærksomhed. Hver for sig er disse elementer vigtige, men tilsammen udgør de ’Mindset Matrix’, som vil være nøglen til at forstå og optimere fremtidens kampagner,” siger Phil Schraeder, CEO hos GumGum. ”Vores anerkendte kontekstuelle teknologi kombineret med Playground xyz’s gennemprøvede løsning til måling og optimering af opmærksomhed vil give annoncører mulighed for at fremtidssikre deres attributionsstrategier ved at gå videre end de grundlæggende synlighedsmålinger og dermed bedre forstå den reelle effektivitet af deres digitale kampagner.”

Playground xyz var pioner inden for Attention Intelligence Platform, verdens første integrerede teknologiløsning til måling og optimering af »Attention Time« – altså hvor længe, i sekunder, en annonce rent faktisk bliver set på. Playground xyz gør dette ved hjælp af sin AI-teknologi, der er trænet og verificeret ved hjælp af reelle øjenstyringsdata. Playground xyz blev grundlagt for seks år siden i Australien og har siden udvidet sine aktiviteter til APAC, EMEA og USA. Efterspørgslen efter platformen er fortsat med at stige, og Playground xyz har oplevet en omsætningsvækst på over 60 % i forhold til året før.

Rob Hall, administrerende direktør for Playground xyz, udtalte: »Der er to gennemgribende forandringer i gang i reklamebranchen. Den første er cookiens død, hvilket vil få stor indflydelse på, hvordan vi når ud til og målretter os mod forbrugerne. Kontekstuel målretning vil blive vinderen her, og GumGum har en uovertruffen erfaring med den eneste MRC-akkrediterede løsning på indholdsniveau.«

Det andet er den fremvoksende »opmærksomhedsøkonomi«, hvor man erkender, at mærker i stigende grad kæmper om deres dyrebare andel af forbrugernes opmærksomhed. Playground xyz har verdens mest prisbelønnede platform til måling og optimering af opmærksomhed. Sammenkoblingen af Gumgums kontekstuelle løsninger, der prioriterer privatlivsbeskyttelse, med vores opmærksomhedsbaserede annonceprodukter skaber en uovertruffen kombination.”

Både GumGum og Playground xyz har oplevet en kraftig vækst i takt med, at branchen bevæger sig mod en cookie-fri verden og kæmper med opmærksomhedsøkonomien. Med tilføjelsen af Playground xyz vil GumGum udvide sin globale tilstedeværelse med seks nye kontorer i APAC. Rob Hall, administrerende direktør for Playground xyz, vil lede GumGums opmærksomhedsprodukter som global præsident for Attention Intelligence Platform.

For yderligere oplysninger bedes du kontakte pr@gumgum.com.

Om GumGum

GumGum er den førende platform for kontekstuel intelligens inden for online medier. I over et årti har vi anvendt vores velafprøvede ekspertise inden for maskinlæring til at fremme mere relevant og målrettet annoncering på det åbne internet. Vores egenudviklede motor til kontekstuel intelligens – den eneste MRC-akkrediterede kontekstuelle teknologi – løfter hele grundlaget for kontekstdrevet annoncering ved at anvende computervision og naturlig sprogbehandling til at forstå samspillet mellem tekst, billeder og videoer, som tilsammen udgør den reelle og relevante tankegang bag online-engagement. Ved at kombinere uovertruffen kontekstuel intelligens med vores egne, virkningsfulde annonceformater leverer GumGums annonceringsløsninger branchens førende effektivitet, nøjagtighed og ydeevne. Vi mener, at et digitalt annonceringsøkosystem baseret på kontekst er bedre for både forbrugere, udgivere og annoncører – og af den grund mener vi, at det er nøglen til at skabe en mere retfærdig og mindre påtrængende fremtid for internettet.

Om Playground xyz

Playground xyz har sat sig for at mestre kunsten og videnskaben bag at maksimere forbrugernes opmærksomhed på reklamer. Virksomhedens »Attention Intelligence Platform« er verdens første integrerede løsning, der måler og optimerer både medier og kreativt indhold for at maksimere »Attention Time«: hvor længe folk rent faktisk ser på en reklame. Playground xyz har kontorer i Australien, New Zealand, Canada, Singapore, Hongkong, London, New York og Los Angeles.

For yderligere oplysninger, se
https://playground.xyz