Udfordringer
Da reklamebranchen står over for stigende kontrol fra forbrugere og lovgivere med hensyn til privatlivets fred, ønskede Jiffy Lube, en populær kæde af autoværksteder i USA, at afprøve og forberede sin strategi uden cookies.
Wpromote, Jiffy Lubes reklamebureau, foreslog, at værkstedet skulle prøve at anvende kontekstuel målretning i forbindelse med kædens løbende kampagne til generering af kundeemner. De to parter besluttede at undersøge, hvordan GumGum Contextuals pre-bid-segmenter i The Trade Desk klarede sig i forhold til mærkets faste adfærdsbaserede taktikker. Konkret håbede kæden at se sammenlignelige måltal for omkostninger pr. butiksbesøg (CPSTV), omkostninger pr. besøg på hjemmesiden (CPSV) og omkostninger pr. indsendt lead (CPLG).

Metodologi og strategi
Jiffy Lube ønskede at nå ud til forbrugere, der var interesserede i bilsikkerhed, bilvedligeholdelse og familieliv. Ved hjælp af sine egne analyseværktøjer skabte GumGum Contextual-teamet skræddersyede segmenter baseret på relevante kontekstuelle kategorier og søgeord for i stor skala at nå ud til forbrugere, der var i den rette sindstilstand. Efter at de skræddersyede segmenter hurtigt var blevet overført til The Trade Desk, anvendte Wpromote-teamet pre-bid-segmenterne i Jiffy Lubes landsdækkende displaykampagne i marts måned.
Præstationer og resultater
GumGum Contextual-kampagnen opnåede ikke blot resultater, der kunne måle sig med Jiffy Lubes faste adfærdsbaserede målretning, men den overgik også annoncørens kampagnemål. Den kontekstuelle målretning resulterede i en 24 % lavere CPSTV, en 19 % lavere CPSV og en 6 % lavere CPLG. I sidste ende var både Jiffy Lube og Wpromote begejstrede over at have fundet en løsning, der fungerer godt og sætter autoværkstedet i stand til at være proaktivt i lyset af de stadig strengere privatlivsregler.




